Mikael Hertigs kommentar

 

Mikael Hertig,m f. 1950, er cand. scient. pol., opholdt sig i Grønland 2013-17, tilknyttet Philtrum som gæsteforsker. Hertig har beskæftiget sig med grønlændere i Danmark og administrativ forskelsbehandling af dem i forbindelse med anbringelser udenfor hjemmet. mm. Han er folkepensionist og stillede op for Alternativet til Folketinget ved valget 2026.

Mågevænget 12 22
6400 Sønderborg

Tlf 27 24  47 00

 

Kilder:

https://knr.gl/da/nyheder/siumutkandidater-kritiserer-naalakkersuisoq-sen-udmelding-om-spiralrapport  

https://www.sermitsiaq.ag/samfund/spiral-redegorelse-forsinkes-yderligere-ekspertgruppe-har-delt-sig-pa-grund-af-uenighed/2360765  

 

https://www.dr.dk/lyd/p1/spiralkampagnen-3510654808000

 

Konklusion Spiralkampagnen kan ses som en forbrydelse mod menneskeheden

 

Konklusionen er, at man kan karakterisere spiralkampagnen som en forbrydelse mod menneskeheden i den almindelige politiske debat om emnet, og at man måske kunne forestille sig ikke blot en retssag for ICC om dette emne. men også en dom

 

 

Baggrund

I denne artikel forudsættes det bekendt

Både Aki-Matilda Høegh Dam og tidligere landsstyreformand Mute B Egede har anlagt den juridiske vurdering, at den danske statsmagt begik folkedrab i folkedrabskonventionens forstand, da den i 1960 uden forældres eller de pågældende pigers samtykke satte spiraler op i 4.500 piger, de fleste under 18. Den jurist, der kunne  være eksperten bag, kunne måske være Aki-Matilda Høegh Dams kæreste Kuno Fencker.

 

 

Folkedrabskonventionens artikel 2

Article II

In the present Convention, genocide means any of the following acts committed with intent to destroy, in whole or in part, a national, ethnical, racial or religious group, as such:

(a) Killing members of the group;

(b) Causing serious bodily or mental harm to members of the group;

(c) Deliberately inflicting on the group conditions of life calculated to bring about its physical destruction in whole or in part;

(d) Imposing measures intended to prevent births within the group;

(e) Forcibly transferring children of the group to another group.

 

 

 

 Var der tale om folkedrab i folkeretlig forstand?

Denne artikel fokuserer på spørgsmålet: Var der tale om folkedrab eller ikke? Kan der anlægges andre folkeretlige vurderinger, som går ud over, hvad alle formentlig allerede er enige om: Spiralkampagnen  udgør et alvorligt brud på folkeretten, fx på den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikler 8 og 14.

Folkedrabskonmventionens basale udgangspunkt er Holocaust, udryddelsen af 6  millioner for at udrydde jøder på jorden i det hele taget. Jøder var problemet, og aflivningen af dem var løsningen, “Endlösung”. Det følger af Holocaust, at den erklærede hensigt var at fjerne jøder fra jordens overflade. Når alle jøder var dræbt, var jødeproblemet set med nazist-øjne dermed løst.

 

“The factor that distinguishes from mere mass killing is the intent to destroy, in whole or in part, a national,  ethnical, racial or religious group as such”

(Det kriterium, der adskiller (folkedrab) fra nassemord er forsættet til at udrydde, helt eller delvist, en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan”)

Robert Cruyee Chap 24, p 747 i Malcolm D Evans “International Law” Oxford  5. ed.m 2018

 

Det står ikke i denne artikel til diskussion, om den danske regerings hensigt var at forhindre, hvad den anså  for en mulig befolkningseksplosion, som ville kræve store og dyre udgifter på den danske finanslov, hvis ikke den greb ind. Det er forbryderisk og et konventionsbrud, når det udføres i strid med fundamentale retsgarantier og garantiforskrifter, uden samtykke.

I perioden mellem 1953 – grundlovens ikrafttræden og Hjemmestyrelovens vedtagelse var Grønland et “dansk amt”, som regeringen og folketinget kunne herske over på samme måde, som havde det været Maribo Amt (Lolland-Falster).  Emnet her er ikke om Grønland i den periode fortsat reelt var en koloni eller ej. ( i øvrigt et ret interessant emne).

 

Der er intet, der tyder på, at den danske regerings hensigt med spiralkampagnen på nogen måde har været at  udrydde den grønlandske befolkning.

Konklusionen er derfor, at betingelserne for, at Regeringen i Danmark skulle kunne dømmes for Folkemord ved en international domstol næppe har været opfyldt.

Med andre ord befinder Aki-Mathilda (Kuno Fencker?) og Múte B . Egede sig i retsvildfarelser, idet de tilsyneladende bare har læst Artikel 2 d og bedømt sagen efter bestemmelsens ordlyd uden at sætte sig ind i den nøjere international-retlige kontekst.

 

Konklusion: Der er ikke tale om folkedrab, kritikken skyder over målet.

 

Forbrydelse mod menneskeheden?

Regeringen i København har undskyldt og bebudet, at den vil udbetale erstatning til de endnu overlevende kvinder, der har fået isat spiral. Der er således tale om en en slags tilståelsessag, omend en af de to overlevende Grønlandsministre, Tom Høyem, ihærdigt har forsvaret indgrebet og benægtet, at der skulle mangle samtykker. Den anden, Mimi Jakobsen, har klogeligt været tavs.

 

Ser man bort fra, at der er tale om en tilståelsessag, så er spørgsmålet: Kunne man forestille sig en sag anlagt ved en international  eller national  domstol, hvor den centrale påstand er, at spiralsagen er en forbrydelse mod menneskeheden, “Crime against humanity”? 

Det antydede, så vidt jeg husker, professor rm. Frederik Harhoff, der har fungeret som dommer ved krigsforbryderdomstolen efter Jugoslaviens opløsning (Serbere mod Bosniere, Screbeniza).

Konventionen om den Internationale Domstol, artikel 7

 

Article 7 – Crimes against humanity

Ved bedømmelsen af spørgsmålet  er fokus i noget højere grad rettet mod den objektive handling/policy, og forsætselementet behøver ikke være ultimativt som udryddelse.Det fremføres, at de politisk beordrede voldtægter mod bosniske muslimer for at udtynde den etniske gruppe vil kunne ses som en forbrydelse mod menneskeheden. Her er der igen et forbryderisk forsæt, men det kræves ikke, at alle bosniske kvinder skulle føde ortodokst-kristne børn.  Der er hverken karakter af “Endlösung” eller tale om nogen manifest erklæret hensigt samtidig med, at politikken gennemførtes. Hvad der adskiller den almindelige strafferetlige gerning fra den internationalt retlige er, at “forløbet gennemføres i sammenhæng med  et udbredt  angreb på en civilbefolkning. ”  (Cruyee 2018, 760 f). Her er temaet således, om der på jævnt dansk er tale om en “gennemført politik”.

 

Konklusionen er derfor, at man kan karakterisere spiralkampagnen som en forbrydelse mod menneskeheden i den almindelige politiske debat om emnet, og at man måske kunne forestille sig ikke blot en retssag for ICC om dette emne. men også en dom