
Facadekunst Nuuk 2017
Artiklen bliver løbende opdateret.
af Mikael Hertig, juni 2023
Der bor et sted mellem 15.000 og 20.000 registrerede grønlændere i Danmark. Omkring halvdelen af dem (alt med forbehold!) lever et veltilpasset og stort set normalt liv. En anden del er de socialt udsatte, som stjæler gadebilledet i de større byer. Men så er der familier, der udsættes for dårlig forvaltning.
På dette sted vil jeg og andre for fremtiden samle stof, der handler om de rettigheder, der juridisk set skulle have beskyttet grønlændere her i landet.
Grønlændere i Danmark burde have nydt en udstrakt beskyttelse, dels med hensyn til sprog og sprogundervisning i modersmål osv, dels overfor etnisk forskelsbehandling.
I praksis sker der ingenting eller næsten ingenting. Børn af grønlændere bliver rask væk tvangsfjernet til danske plejeforældre uden tilknytning til Grønland overhovedet, tilsvarende ved tvangsadoptioner.
Vi kan skelne mellem praksis, juridiske regler, grønlænderne burde kunne bruge, men som ignoreres i hele systemet, og retsregler, der kan lægges ind ovenpå de eksisterende.
Om nye regler medfører ændringer i administrativ og juridisk praksis, kan man kun gisne om.
Givet er det, at der slet ikke er tilstrækkelig opmærksomhed henledt på emnet.
Denne artikel er den første i en lang række, der på forskellig vis dækker emnet: Hvordan stopper vi den fremherskende forskelbehandling og undertrykkelse af grønlændere, der bor i Danmark.
Det er oplagt, at så længe domstole og myndigheder fortsætter som hidtil ,sker der næppe nogen som helst ændringer.
ILO-konvention 169 om beskyttelse af Oprindelige Folk
Konventionen er ratificeret, men ikke inkorporeret som dansk lov. Det betyder, at man i dansk ret kun kan påberåbe sig den i tilfælde, hvor den ikke strider mod vedtaget dansk lov. Den anses – måske med urette? – som såkaldt “soft law”, som det kan være svært i praksis at bruge. Handler det imidlertid om at sætte en politisk dagsorden, kan det altid fremføres med vægt, at loven gælder som forpligtelse for regeringen og de offentlige myndigheder.
Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater
I henhold til kgl. resolution af 18. januar 1996 har Danmark ratificeret en på Den Internationale Arbejdsorganisations 76. samling i Geneve den 28. juni 1989 vedtagen konvention nr. 169 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater.
Konventionen har følgende ordlyd:
Konvention nr. 169
KONVENTION VEDRØRENDE
OPRINDELIGE FOLK OG STAMMEFOLK I SELVSTÆNDIGE STATER
Den Internationale Arbejdsorganisations generalkonference,
der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det Internationale Arbejdsbureaus Styrelsesråd, og som den 7. juni 1989 er trådt sammen til sin 76. samling og
der noterer sig de internationale normer, der er indeholdt i konventionen og henstillingen om oprindelige folk og stammebefolkninger, 1957, og
som henviser til bestemmelserne i Verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention vedrørende økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention vedrørende civile og politiske rettigheder, og de mange internationale instrumenter vedrørende forebyggelse af diskrimination,
som finder, at den udvikling, der har fundet sted i international ret siden 1957, samt udviklingen i situationen for oprindelige folk og stammefolk i alle områder i verden, har gjort det hensigtsmæssigt at vedtage nye internationale normer vedrørende dette spørgsmål med henblik på at fjerne tidligere normers orientering henimod assimilation, og
der anerkender disse folks ønske om at udøve kontrol over deres egne institutioner, livsform og økonomiske udvikling og om at fastholde og udvikle deres identitet, sprog og religion, inden for rammerne af de stater, i hvilke de bor, og
som noterer sig, at disse folk i mange dele af verden ikke er i stand til at nyde godt af de grundlæggende menneskerettigheder i samme grad som resten af befolkningen i de stater, i hvilke de bor, og at deres love, værdier, sædvaner og anskuelser ofte er blevet undergravet, og
der henleder opmærksomheden på oprindelige folks og stammefolks særlige bidrag til menneskehedens kulturelle mangfoldighed og sociale og økologiske harmoni og til internationalt samarbejde og forståelse, og
der noterer sig, at nedenstående bestemmelser er blevet udformet i samarbejde med De Forenede Nationer, FAO, UNESCO, WHO, samt med Inter-American Indian Institute, på passende niveauer og inden for disse institutioners respektive områder, og at det foreslås at fortsætte dette samarbejde med henblik på at fremme og sikre gennemførelsen af disse bestemmelser, og
der har besluttet at vedtage visse forslag med hensyn til en delvis revision af konventionen om oprindelige folk og stammebefolkninger, 1957 (nr. 107), hvilket spørgsmål er optaget som punkt 4 på samlingens dagsorden, og
der har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention, der reviderer konventionen om beskyttelse og samfundsmæssig indpasning af oprindelige folk og andre stamme- og stammelignende befolkningsgrupper i uafhængige lande, 1957,
vedtager i dag den 27. juni 1989 følgende konvention, der kan betegnes konventionen om oprindelige folk og stammefolk, 1989:
Kapitel I
Generel politik
Artikel 1
1. Denne konvention finder anvendelse på:
- a) stammefolk i selvstændige lande, hvis sociale, kulturelle og økonomiske forhold adskiller dem fra andre dele af det nationale samfund, og hvis status reguleres helt eller delvis af deres egne sædvaner eller traditioner eller af særlige love eller forskrifter,
- b) folk i selvstændige lande, der betragtes som tilhørende et oprindeligt folk, på grund af deres nedstamning fra folk, som beboede landet eller en geografisk region, som lan det tilhører, på tidspunktet for erobring eller kolonisering eller oprettelse af de nuværende statsgrænser og som, uanset deres juridiske status, opretholder nogle af eller alle deres egne sociale, økonomiske, kulturelle og politiske institutioner.
2. Identificering af sig selv som tilhørende et oprindeligt folk eller en stamme skal betragtes som et grundlæggende kriterium for fastsættelse af de grupper, som bestemmelserne i denne konvention finder anvendelse på.
3. Anvendelsen af udtrykket »folk« i denne konvention skal ikke fortolkes som havende konsekvenser for så vidt angår rettigheder, der måtte være knyttet til dette udtryk i henhold tilfolkeretten.
Artikel 2
1. Regeringerne har ansvar for – i samarbejde med de pågældende folk – at iværksætte en koordineret og systematisk indsats med henblik på at beskytte disse folks rettigheder og at garantere respekten for deres integritet.
2. En sådan indsats skal omfatte følgende foranstaltninger med henblik på:
- a) at sikre, at medlemmer af disse folk på lige fod nyder godt af de rettigheder og muligheder, som nationale love og forskrifter giver andre medlemmer af befolkningen,
- b) at fremme den fulde gennemførelse af sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder for disse folk med respekt af deres sociale og kulturelle identitet, deres sædvaner og traditioner og deres institutioner,
- c) at bistå medlemmerne af de pågældende folk med at eliminere socio-økonomiske forskelle, der måtte bestå mellem oprindelige folk og andre medlemmer af det nationale samfund, på en måde, der er i overensstemmelse med deres ønsker og livsform.
Artikel 3
1. Oprindelige folk og stammefolk skal i fuldt mål nyde godt af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder uden hindring eller diskrimination. Bestemmelserne i denne konvention skal finde anvendelse uden diskrimination af mandlige og kvindelige medlemmer af disse folk.
2. Der må ikke udøves nogen form for magt eller tvang i strid med de pågældende folks menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder rettigheder i henhold til denne konvention.
Artikel 4
1. Der skal, efter behov, vedtages særlige foranstaltninger med henblik på at sikre enkeltpersoner blandt de pågældende folk samt deres institutioner, formuegoder, arbejde, kultur og miljø.
2. Sådanne særlige foranstaltninger må ikke være i modstrid med de pågældende folks frit udtrykte ønsker.
3. Nydelsen af de generelle rettigheder, som er forbundet med statsborgerskab, må ikke begrænses på nogen måde gennem sådanne særlige foranstaltninger.
Artikel 5
I forbindelse med gennemførelsen af denne konventions bestemmelser:
- a) skal disse folks sociale, kulturelle, religiøse og åndelige værdier og skikke anerkendes og beskyttes, og der skal tages behørigt hensyn til karakteren af de problemer, som de står over for, både som grupper og som enkeltpersoner,
- b) skal integriteten af disse folks værdier, skikke og institutioner respekteres,
- c) skal der under inddragelse af og i samarbejde med de berørte folk vedtages foranstaltninger med henblik på at afbøde de vanskeligheder, som disse folk møder, når de står over for nye leve- og arbejdsvilkår.
Artikel 6
1. Ved gennemførelserne af bestemmelsen i denne konvention, skal regeringerne:
- a) konsultere de pågældende folk, gennem passende procedurer og særlig gennem deres repræsentative institutioner, når man overvejer lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger, der kan berøre dem direkte,
- b) gennemføre foranstaltninger, der sikrer, at disse folk frit kan deltage – i mindst samme omfang som andre sektorer i befolkningen – på alle niveauer i beslutningsprocessen i administrative, folkevalgte og andre organer, der er ansvarlige for politikker og programmer, der vedrører dem,
- c) gennemføre foranstaltninger for fuld udvikling af disse folks egne institutioner og initiativer og, hvor det er hensigtsmæssigt, stille de nødvendige ressourcer til rådighed til dette formål.
2. Konsultationer, der gennemføres i forbindelse med gennemførelsen af denne konvention, skal finde sted i god tro og i en form, der er afpasset omstændighederne, med den målsætning at opnå enighed om eller samtykke til de foreslåede foranstaltninger.
Artikel 7
1. De pågældende folk skal have ret til at fastsætte deres egne prioriteringer i forbindelse med udviklingsprocessen, i det omfang den berører deres liv, tro, institutioner og åndelig velfærd og de landområder, som de besidder eller på anden måde anvender, og til at udøve kontrol, i videst muligt omfang, over deres egen økonomiske, sociale og kulturelle udvikling. Desuden skal de deltage i formulering, gennemførelse og evaluering af planer og programmer vedrørende national og regional udvikling, der kan berøre dem direkte.
2. Forbedring af arbejds- og levevilkår og af sundheds- og uddannelsesniveauet for de pågældende folk skal – med inddragelse af og i samarbejde med dem – have en høj prioritet i planer for generel økonomisk udvikling i de områder, de bor i. Særlige projekter for udvikling af de pågældende områder skal udformes på en sådan måde, at de fremmer en sådan forbedring.
3. Regeringerne skal sikre, at der, hvor det er hensigtsmæssigt, gennemføres undersøgelser, i samarbejde med de pågældende folk, med henblik på at vurdere de sociale, åndelige, kulturelle og miljømæssige konsekvenser for dem af planlagte udviklingsaktiviteter. Resultaterne af disse undersøgelser skal betragtes som grundlæggende kriterier for gennemførelsen af disse aktiviteter.
4. Regeringerne skal, i samarbejde med de pågældende folk, træffe foranstaltninger med henblik på at beskytte og bevare miljøet i de områder, de bor i.
Artikel 8
1. Ved anvendelse af nationale love og forskrifter over for de berørte folk skal der tages behørigt hensyn til deres sædvaner og sædvaneretlige regler.
2. Disse folk skal have ret til at bevare egne sædvaner og institutioner, hvor disse ikke er i strid med grundlæggende rettigheder, som defineret i det nationale retssystem, og med internationalt anerkendte menneskerettigheder. Der skal oprettes procedurer, i det omfang det er nødvendigt, med henblik på at løse konflikter, som måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af dette princip.
3. Anvendelsen af denne artikels stk. 1 og 2 skal ikke hindre medlemmer af disse folk i at udøve rettigheder, som alle borgere har og i at påtage sig de dertil svarende pligter.
Artikel 9
1. I det omfang, det er foreneligt med det nationale retssystem og internationalt anerkendte menneskerettigheder, skal de metoder, der sædvanemæssigt praktiseres af de pågældende folk med hensyn til sanktioner mod lovovertrædelser begået af deres medlemmer, respekteres.
2. Disse folks sædvaner med hensyn til straffesager, skal tages i betragtning af de myndigheder og domstole, der behandler sådanne sager.
Artikel 10
1. Når medlemmer af disse folk idømmes en straf i henhold til den generelle lovgivning, skal der tages hensyn til deres økonomiske, sociale og kulturelle karakteristika.
2. Andre straffemetoder end fængselsstraf bør foretrækkes.
Artikel 11
Krav om, at medlemmer af de pågældende folk skal udføre tvungne personlige tjenesteydelser i nogen form, uanset om der sker betaling herfor eller ej, skal forbydes og gøres strafbart i henhold til gældende lov, undtagen i detilfælde, hvor noget sådant er fastsat ved lovfor alle borgere.
Artikel 12
De pågældende folk skal sikres mod misbrug af deres rettigheder og skal kunne anlægge retssag, enten individuelt eller gennem deres repræsentative organer, med henblik på en effektiv beskyttelse af disse rettigheder. Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at medlemmer af disse folk kan forstå og selv blive forstået i forbindelse med sådanne retssager, om nødvendigt gennem tilvejebringelse af tolkning eller på anden effektiv måde.
Kapitel II
Landområder
Artikel 13
1. I forbindelse med anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel i konventionen skal regeringerne respektere den særlige betydning for de pågældende folks kultur og åndelige værdier af deres forhold til de landområder og/ eller territorier, som de besidder eller på anden måde udnytter, og især de kollektive aspekter af dette forhold.
2. Anvendelsen af udtrykket »landområder« i artikel 15 og 16 omfatter begrebet »territorier«, der dækker det samlede miljø i de områder, hvor de berørte folk bor eller som de på anden måde udnytter.
Artikel 14
1. De pågældende folks ret til at eje og besidde de landområder, som de traditionelt råder over, skal anerkendes. Desuden skal der, hvor det er hensigtsmæssigt, træffes foranstaltninger med henblik på at sikre de pågældende folks ret til at udnytte landområder, der ikke udelukkende besiddes af dem, men hvortil de traditionelt har haft adgang til at skaffe sig deres udkomme og udøve traditionelle aktiviteter. Der bør i denne forbindelse særlig tages hensyn til situationen for nomadefolk og omvandrende jordbrugere.
2. Regeringerne skal tage de skridt, der er nødvendige, med henblik på at identificere de landområder, som de pågældende folk traditionelt besidder, og garantere en effektiv beskyttelse af deres ejendoms- og besiddelsesrettigheder.
3. Der skal indføres passende procedurer inden for det nationale retssystem med henblik på at afgøre krav om landområder fra de pågældende folk.
Artikel 15
1. De pågældende folks ret til naturressourcer i forbindelse med deres landområder skal særligt sikres. Disse rettigheder omfatter disse folks ret til at deltage i udnyttelsen, forvaltningen og bevaringen af disse ressourcer.
2. I tilfælde, hvor staten bevarer ejendomsretten til mineraler eller underjordiske ressourcer eller rettigheder til andre ressourcer i forbindelse med landområder, skal regeringerne indføre eller opretholde procedurer for konsultation af disse folk, med henblik på at fastslå, om og i hvilket omfang deres interesser vil lide skade, før de iværksætter eller tillader programmer vedrørende udforskning eller udnyttelse af sådanne ressourcer i forbindelse med deres landområder. De pågældende folk skal, hvor det er muligt, have del i udbyttet af en sådan virksomhed og skal modtage en rimelig erstatning for enhver skade, som de måtte lide som resultat af en sådan virksomhed.
Artikel 16
1. Med forbehold af de følgende stykker i denne artikel skal de pågældende folk ikke kunne fjernes fra de landområder, som de besidder.
2. Hvor flytning af disse folk undtagelsesvis findes at være nødvendig, skal en sådan flytning kun finde sted med deres frie og informerede samtykke. Hvis deres samtykke ikke kan opnås, skal en sådan flytning kun kunne finde sted efter, at der er indført passende procedurer i den nationale lovgivning og forskrifter, herunder offentlige høringer, hvor det er hensigtsmæssigt, som giver de pågældende folk mulighed for reel repræsentation.
3. Når det er muligt, skal disse folk have ret til at vende tilbage til deres traditionelle landområder, så snart grunden til flytningen ikke længere eksisterer.
4. Når en sådan tilbagevenden ikke er mulig, som fastsat ved aftale eller – såfremt en sådan aftale ikke findes – gennem passende procedurer, skal disse folk, i alle tilfælde hvor dette er muligt, gives landområder af en kvalitet og juridisk status, der mindst svarer til de tidligere landområders, og som er egnede til at dække deres nuværende behov og fremtidige udvikling. Såfremt de berørte folk udtrykker præference for erstatning i penge eller naturalier, skal de have ret til en sådan erstatning med de fornødne garantier.
5. Personer, der er blevet flyttet på denne måde, skal have fuld erstatning for ethvert tab eller skade som følge heraf.
Artikel 17
1. Procedurer, som er etableret af disse folk for overdragelse af rettigheder til landarealer mellem medlemmerne af disse folk, skal respekteres.
2. De pågældende folk skal konsulteres ved vurdering af deres bemyndigelse til at overdrage deres landområder eller på anden måde overdrage deres rettigheder til nogen uden for deres eget samfund.
3. Personer, der ikke tilhører disse folk, skal forhindres i at udnytte deres sædvaner eller mangel på forståelse af lovene for at sikre sig ejendomsret, besiddelse eller udnyttelse af landområder, der tilhører disse folk.
Artikel 18
Der skal ved lov fastsættes passende sanktioner for ulovlig indtrængen på eller udnyttelse af de pågældende folks landområder og regeringerne skal træffe foranstaltninger med henblik på at forhindre sådanne overgreb.
Artikel 19
Nationale landbrugsprogrammer skal sikre de pågældende folk en behandling, der svarer til den, som gives andre sektorer af befolkningen med hensyn til:
- a) tilvejebringelse af yderligere landområder til disse folk, i tilfælde af at de ikke har tilstrækkelige arealer til at give dem det nødvendige til livets normale opretholdelse eller til en eventuel forøgelse af deres antal,
- b) tilvejebringelse af de nødvendige midler til at fremme udviklingen af de landområder, som disse folk allerede besidder.
Kapitel III
Ansættelse og arbejdsvilkår
Artikel 20
1. Regeringerne skal, inden for rammerne af national lovgivning og forskrifter, og i samarbejde med de pågældende folk, vedtage særlige foranstaltninger med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse med hensyn til ansættelse og arbejdsvilkår for arbejdstagere, der tilhører disse folk, i det omfang, at de ikke er effektivt beskyttet af den lovgivning, der gælder for arbejdstagere generelt.
2. Regeringerne skal gøre alt, hvad der er muligt, for at forhindre enhver diskrimination mellem arbejdstagere, der tilhører de pågældende folk, og andre arbejdstagere, særlig med hensyn til:
- a) adgang til beskæftigelse, herunder beskæftigelse som faglært, samt foranstaltninger i forbindelse med forfremmelse og avancement,
- b) lige løn for arbejde af lige værdi,
- c) lægehjælp og social bistand, sikkerhed og sundhed på arbejdet, sociale sikringsydelser, og andre ydelser knyttet til den erhvervsmæssige beskæftigelse samt boligforhold,
- d) foreningsfrihed og frihed til at udøve alle lovlige fagforeningsaktiviteter og ret til at indgå kollektive overenskomster med arbejdsgivere eller arbejdsgiverorganisationer.
3. De foranstaltninger, der træffes, skal omfatte foranstaltninger med henblik på at sikre:
- a) at arbejdstagere, der tilhører de pågældende folk, herunder sæsonarbejdere, løsarbejdere og vandrende arbejdstagere inden for landbruget og inden for anden beskæftigelse, samt arbejdstagere, der er beskæftiget af personer, der lejer arbejdskraft ud, nyder den beskyttelse, som i henhold til national lovgivning og praksis gives andre sådanne arbejdstagere inden for samme sektorer, og at de er fuldt oplyste om deres rettigheder i henhold til den arbejdsretlige lovgivning, og om de retsmidler, de kan påberåbe sig,
- b) at arbejdstagere, der tilhører disse folk, ikke udsættes for arbejdsvilkår, der er skadelige for deres helbred, særlig ved at de udsættes for pesticider eller andre giftige stoffer,
- c) at arbejdstagere, der tilhører disse folk, ikke udsættes for tvangsrekruttering, herunder tvangsarbejde og gældsslaveri,
- d) at mandlige og kvindelige arbejdstagere, der tilhører disse folk, har lige muligheder og nyder ligebehandling med hensyn til beskæftigelse samt beskyttelse mod seksuel chikane.
4. Der skal især lægges vægt på oprettelse af passende arbejdstilsynsmyndigheder i områder, hvor arbejdstagere, der tilhører de pågældende folk, påtager sig lønnet beskæftigelse, med henblik på at sikre overholdelse af bestemmelserne i dette kapitel af konventionen.
Kapitel IV
Erhvervsuddannelse, håndværk og landbrugsindustri
Artikel 21
Medlemmer af de pågældende folk skal nyde mindst samme muligheder som andre borgere har med hensyn til erhvervsmæssig uddannelse.
Artikel 22
1. Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at fremme den frivillige deltagelse fra medlemmer af de pågældende folk i generelle erhvervsuddannelsesprogrammer.
2. I tilfælde af at eksisterende erhvervsuddannelsesprogrammer af generel karakter ikke opfylder de særlige behov hos de pågældende folk, skal regeringerne, under disse folks medvirken, sikre, at der tilvejebringes særlige uddannelsesprogrammer og faciliteter.
3. Alle særlige uddannelsesprogrammer skal tage udgangspunkt i det økonomiske klima, sociale og kulturelle forhold, og de praktiske behov hos de pågældende folk. Alle undersøgelser, der gennemføres i denne forbindelse, skal gennemføres i samarbejde med disse folk, der skal konsulteres vedrørende tilrettelæggelsen og gennemførelsen af sådanne programmer. Hvor det er muligt, skal disse folk gradvist overtage ansvaret for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af sådanne særlige uddannelses-programmer, såfremt de beslutter dette.
Artikel 23
1. De pågældende folks håndværk, landbrugsindustri og lokale samfundsbaserede industrier samt deres naturaløkonomi og traditionelle erhverv, som fx jagt, fiskeri, fangst og indsamling af produkter, skal anerkendes som vigtige faktorer i opretholdelsen af deres kultur og for deres økonomiske selvforsyning og udvikling. Regeringerne skal, under deltagelse af disse folk, og hvor det er hensigtsmæssigt, sikre, at disse aktiviteter styrkes og fremmes.
2. Efter anmodning fra de pågældende folk, skal der stilles passende teknisk og økonomisk bistand til rådighed, i alle tilfælde, hvor det er muligt, under hensyntagen til disse folks traditionelle teknologier og kulturelle karakteristika, samt betydningen af en bæredygtig og retfærdig udvikling.
Kapitel V
Social sikring og sundhed
Artikel 24
Sociale sikringsordninger skal gradvist udvides til at omfatte de pågældende folk og skal finde anvendelse uden diskrimination over for dem.
Artikel 25
1. Regeringerne skal sikre, at der stilles et passende sundhedsvæsen til rådighed for de pågældende folk, eller skal stille ressourcer tilrådighed, der sætter dem i stand til selv at udforme og præstere sådanne tjenesteydelser under eget ansvar og kontrol, således at de kan nyde godt af den højst mulige opnåelige standard for fysisk og mental sundhed.
2. Sundhedsvæsenet skal i højst mulig grad være baseret i de lokale samfund. Disse tjenesteydelser skal planlægges og administreres i samarbejde med de pågældende folk og tage hensyn til deres økonomiske, geografiske, sociale og kulturelle forhold samt deres traditionel forebyggende foranstaltninger, helbredelsesmetoder og medicinprodukter.
3. Sundhedsvæsenet skal give præference til uddannelse og beskæftigelse af lokale sundhedsarbejdere og fokusere på den primære sundhedstjeneste samtidig med at der opretholdes tæt kontakt med andre niveauer indenfor sundhedsvæsenet.
4. Tilvejebringelse af sådanne tjenesteydelser inden for sundhedsvæsenet skal koordineres med andre sociale, økonomiske og kulturelle foranstaltninger i landet.
Kapitel VI
Uddannelse og kommunikationsmidler
Artikel 26
Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at medlemmer af de pågældende folk har mulighed for at opnå uddannelse på alle niveauer, i det mindste på linie med resten af det nationale samfund.
Artikel 27
1. Uddannelsesprogrammer og uddannelsestilbud for de pågældende folk skal udvikles og gennemføres i samarbejde med dem med henblik på at imødekomme deres særlige behov, og skal omfatte deres historie, viden og teknologi, deres værdisystemer og deres øvrige sociale, økonomiske og kulturelle ønsker.
2. Den kompetente myndighed skal drage omsorg for uddannelse af medlemmerne af disse folk og deres inddragelse i formulering og gennemførelse af uddannelsesprogrammer, med henblik på en gradvis overførelse af ansvaret for gennemførelsen af disse programmer til disse folk, hvor det er hensigtsmæssigt.
3. Regeringerne skal desuden anerkende disse folks ret til at oprette deres egne uddannelsesinstitutioner og faciliteter, forudsat at sådanne institutioner opfylder minimumsstandarder, der er fastsat af den kompetente myndighed i samarbejde med disse folk. Der skal stilles passende ressourcer til rådighed til dette formål.
Artikel 28
1. De pågældende folks børn skal, hvor det er praktisk muligt, lære at læse og skrive på deres eget oprindelige sprog eller det sprog, der mest almindeligt anvendes af den gruppe, som de tilhører. Såfremt dette ikke er muligt, skal de kompetente myndigheder konsultere disse folk med henblik på at vedtage foranstaltninger for at opfylde denne målsætning.
2. Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at disse folk opnår mulighed for at kunne udtrykke sig flydende på det nationale sprog eller et af landets officielle sprog.
3. Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at bevare og fremme udvikling og anvendelse af de pågældende oprindelige folks sprog.
Artikel 29
Det skal være et mål for undervisning af disse folk at bibringe dem generel viden og færdigheder, som vil hjælpe de pågældende folks børn til at deltage fuldt ud og på lige fod både inden for deres eget samfund og inden for det nationale samfund.
Artikel 30
1. Regeringerne skal vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med de pågældende folks traditioner og kulturer med henblik på at give dem kendskab til deres rettigheder og forpligtelser, særlig med hensyn til arbejde, økonomiske muligheder, uddannelse og sundhedsspørgsmål, social velfærd og deres rettigheder i henhold til denne konvention.
2. Såfremt det er nødvendigt, skal dette ske ved hjælp af skriftlige oversættelser og gennem anvendelse af massekommunikationsmidler på de pågældende folks sprog.
Artikel 31
Der skal træffes uddannelsesforanstaltninger blandt alle grupper i det nationale samfund, og særlig blandt dem, der er i den mest direkte kontakt med de berørte folk, med henblik på at fjerne fordomme, som måtte findes over for disse folk. Med henblik herpå bør man bestræbe sig på at sikre, at historiebøger og andet undervisningsmateriale giver et retfærdigt, korrekt og informativt billede af disse folks samfund og kulturer.
Kapitel VII
Kontakter og samarbejde over landegrænser
Artikel 32
Regeringerne skal træffe passende foranstaltninger, herunder ved hjælp af internationale aftaler, med henblik på at fremme kontakter og samarbejde mellem oprindelige folk og stammefolk hen over landegrænserne, herunder aktiviteter på det økonomiske, sociale, kulturelle, åndelige og miljømæssige område.
Kapitel VIII
Administration
Artikel 33
1. Den regeringsmyndighed, der er ansvarlig for de spørgsmål, der er omfattet af denne konvention, skal sikre, at der findes organer og andre passende mekanismer med henblik på administration af de programmer, der berører de pågældende folk, og skal sikre, at de har de nødvendige midler til på passende måde at gennemføre de opgaver, som de pålægges.
2. Disse programmer skal omfatte:
- a) planlægning, koordinering, gennemførelse og evaluering i samarbejde med de pågældende folk af de foranstaltninger, der omhandles i denne konvention,
- b) forslag vedrørende lovgivning og andre foranstaltninger til de kompetente myndigheder og kontrol med gennemførelsen af de trufne foranstaltninger i samarbejde med de pågældende folk.
Kapitel IX
Almindelige bestemmelser
Artikel 34
Arten og omfanget af foranstaltninger, der skal træffes med henblik på at gennemføre denne konvention, skal fastsættes på fleksibel måde under hensyntagen til de særlige forhold, der gælder i det enkelte land.
Artikel 35
Anvendelsen af bestemmelserne i denne konvention skal ikke præjudicere de rettigheder og goder, som de pågældende folk måtte nyde i henhold til andre konventioner og henstillinger, internationale instrumenter, traktater, national lovgivning, retspraksis, sædvaneeller aftaler.
Kapitel X
Afsluttende bestemmelser
Artikel 36
Denne konvention reviderer konventionen om stamme- og stammelignende befolkninger, 1957.
Artikel 37
De officielle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til registrering.
Artikel 38
1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer af Den Internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet registreret hos generaldirektøren.
2. Den træder i kraft et år efter den dato, da to medlemsstaters ratifikation er blevet registreret hos generaldirektøren.
3. Derefter træder konventionen i kraft for enhver medlemsstat et år efter, at dens ratifikation er blevet registreret.
Artikel 39
1. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, kan opsige den, efter 10 års forløb fra datoen for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der sendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til registrering. Opsigelsen får først virkning 1 år efter datoen for registreringen.
2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede 10 års-periode gør brug af den i denne artikel hjemlede opsigelsesret, er bundet i yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver 10 års-periode på de i denne artikel fastsatte betingelser.
Artikel 40
1. Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette alle medlemmer af Den Internationale Arbejdsorganisation om registreringen af alle de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra organisationens medlemmer.
2. Samtidig med at generaldirektøren underretter organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 41
Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel 102 i De Forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om de ratifikationer og opsigelser, han har registreret i henhold til bestemmelserne i de foranstående artikler, til De Forenede Nationers generalsekretær til registrering.
Artikel 42
Når Det Internationale Arbejdsbureaus Styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af denne konvention samt overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.
Artikel 43
1. Dersom konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis reviderer denne konvention, skal, medmindre andet måtte være bestemt i den nye konvention:
- (a) en medlemsstats ratifikation af den nye, reviderede konvention ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af denne konvention, uanset bestemmelserne i artikel 39, såfremt og så snart den nye, reviderede konvention træder i kraft:
- (b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye, reviderede konvention træder i kraft.
2. Denne konvention forbliver under alle omstændigheder i kraft i den foreliggende form og med det foreliggende indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den reviderede konvention.
Artikel 44
De engelske og franske gengivelser af denne konventions tekst har samme gyldighed.
Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den Internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens 76. møde, der blev afholdt i Geneve og er klæret afsluttet den otteogtyvende juni 1989.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har vi påført vore underskrifter i dag den otteogtyvende juni 1989. Konventionen trådte i kraft den 5. september 1991.
Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret den 22. februar 1996 hos generaldirektøren i ILO, og konventionen trådte i.h.t. art. 38, stk. 2 i kraft for Danmark et år efter deponeringen.
Foruden af Danmark er konventionen ratificeret af Bolivia, Colombia, Costa Rica, Guatemala, Honduras, Mexico, Norge, Paraguay og Peru.
Ved ratifikationen blev der af Danmark afgivet følgende erklæring, som redegør for ejendomsbegrebet i Grønland:
ERKLÆRING I FORBINDELSE MED RATIFIKATIONEN AF ILO-KONVENTION NR. 169 AF OPRINDELIGE FOLK OG STAMMEFOLK I SELVSTÆNDIGE STATER
Vedrørende konventionens artikel 14 ønsker den danske regering at udtale følgende:
1. I Danmark findes der kun et indfødt folk i konvention nr. 169’s betydning. Det drejer sig om den oprindelige befolkning i Grønland eller Inuit. Ved lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre er der indført et hjemmestyre for Grønland. Hjemmestyret består af en folkevalgt forsamling, Landstinget, som vælges af den fastboende befolkning i Grønland, og en politisk valgt ledelse, Landsstyret, som vælges af Landstinget. Det fremgår af den nævnte hjemmestyrelov, at Grønland udgør et særligt folkesamfund inden for det danske rige.
2. Ved lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre er der åbnet mulighed for, at lovgivningskompetencen og administrationen på en lang række retsområder kan overgå til det grønlandske hjemmestyre. Der er efterfølgende ved aftaler mellem den danske regering og det grønlandske hjemmestyre sket overførelse af lovgivningskompetence og administration på bl.a. en række af de områder, som er omfattet af den foreliggende konvention.
3. Der har på intet tidspunkt været mulighed for at opnå ejendomsret til jord i Grønland, hverken for fysiske eller juridiske personer.
4. Ejendomsretten til jord i Grønland er ordnet på en helt særlig måde, som er traditionelt bestemt. De forskellige retlige og faktiske beføjelser, som samlet udgør ejendomsretten, er delt mellem staten, Grønlands Hjemmestyre og de enkelte grønlændere. Udgangspunktet er, at det offentlige – staten – har ejendomsretten til Grønlands jord som sådan. Den daglige bestemmelsesret over jorden i Grønland er imidlertid hos Grønlands Hjemmestyre, som bl.a. har kompetencen til at træffe afgørelse om tildeling af brugsret til jord. Grønlændere, som får tildelt en brugsret over jord i Grønland, har ret til at opføre bygninger på det tildelte areal. Bygningerne kan i givet fald pantsættes, ligesom de med Hjemmestyrets tilladelse kan overdrages sammen med brugsretten til den jord, de ligger på.
Den ovenfor beskrevne retstilstand gælder for alle borgere i Grønland, både den oprindelige grønlandske befolkning og tilflyttere. Retstilstanden er endvidere som nævnt af meget gammel oprindelse, idet der aldrig har været mulighed for, at enkeltpersoner kan få fuldstændig ejendomsret til jord i Grønland. Der er således tale om en traditionsbestemt retstilstand, som har meget lange historiske rødder i det grønlandske samfund, og som Grønlands Hjemmestyre lægger afgørende vægt på bibeholdes.
5. Både den danske regering og det grønlandske hjemmestyre er på denne baggrund af den opfattelse, at den ovenfor beskrevne retstilstand er hensigtsmæssig og i overensstemmelse med konventionens artikel 14. Den nævnte retstilstand i Grønland, hvorefter Hjemmestyret har den fulde bestemmelsesret over jorden, tilgodeser således fuldt ud de hensyn, der ligger bag artikel 14, nemlig at den oprindelige befolknings bestemmelsesret over de områder, de traditionelt besidder, bliver respekteret.
Hertil kommer, at konventionen pålægger de deltagende staters regeringer en række forpligtelser, bl.a. med henblik på at sikre respekten for stamme- og oprindelige folks sædvaner og traditioner. I det omfang, der kunne opstå modstrid mellem en særbestemmelse som f.eks. artikel 14 i konventionen og dette overordnede princip, er det den danske regerings opfattelse, at respekten for disse folks sædvaner og traditioner er et så fundamentalt princip, at der ikke kan gøres indskrænkning heri som følge af en særbestemmelse i konventionen.
Udenrigsministeriet, den 9. oktober 1997
Niels Helveg Petersen
EU’s rammekonvention om Nationale Mindretal
Danmark har kun anerkendt det tyske mindretal i Sønderjylland som nationalt mindretal.
Grønlændere i Danmark er ikke anderkendt som nationalt mindretal.
BKI nr 13 af 23/04/1998
Bekendtgørelse af Europarådets rammekonvention af 1. februar 1995 om beskyttelse af nationale mindretal
I henhold til kgl. resolution af 1. september 1997, og efter at
Folketinget den 22. april 1997 havde meddelt sit samtykke dertil,
har Danmark ratificeret en af Europarådets Ministerkomite vedtaget
rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal, der blev
åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 1. februar 1995.
Konventionen har følgende ordlyd (den franske tekst er udeladt her):
Oversættelse
RAMMEKONVENTION OM BESKYTTELSE AF NATIONALE MINDRETAL
Europarådets medlemsstater og de andre stater, der har undertegnet nærværende rammekonvention,
som tager i betragtning, at Europarådets formål er at opnå større enhed mellem dets medlemmer med det formål at beskytte og virkeliggøre de idealer og principper, som er deres fælles arv;
som finder, at en af de måder, hvorpå dette mål kan opnås, er ved bevarelsen og den yderligere virkeliggørelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;
der ønsker at følge op på den erklæring, som Europarådets medlemsstaters stats- og regeringschefer vedtog i Wien den 9. oktober 1993;
der er fast besluttede på inden for deres respektive territorier at beskytte eksistensen af nationale mindretal;
der er af den opfattelse, at omvæltningerne i den europæiske historie har vist, at beskyttelsen af nationale mindretal er af afgørende betydning for stabiliteten, den demokratiske sikkerhed og freden på dette kontinent;
som finder, at et pluralistisk og ægte demokratisk samfund ikke blot bør respektere den etniske, kulturelle, sproglige og religiøse identitet for enhver person, der tilhører et nationalt mindretal, men også bør skabe passende forhold, der gør det muligt for dem at udtrykke, bevare og udvikle denne identitet;
som tager i betragtning, at skabelsen af et klima af tolerance og dialog er nødvendigt for at muliggøre, at kulturel mangfoldighed kan blive en kilde og et grundlag, ikke for adskillelse, men for berigelse af ethvert samfund;
som er af den opfattelse, at virkeliggørelsen af et tolerant og velstående Europa ikke alene er afhængigt af samarbejde mellem stater, men også kræver samarbejde over grænserne mellem lokale og regionale myndigheder uden præjudice for hver stats forfatning og territoriale integritet;
som under hensyn til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og protokollerne dertil;
som under hensyntagen til forpligtelserne vedrørende beskyttelsen af nationale mindretal i Forenede Nationers konventioner og erklæringer og i dokumenterne fra Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa, særlig København-dokumentet af 29. juni 1990;
som er fast besluttede på at fastlægge de principper, der skal respekteres, og de forpligtelser, der følger heraf, med henblik på i medlemsstaterne og sådanne andre stater, der måtte blive parter i nærværende instrument, at sikre den effektive beskyttelse af nationale mindretal og af rettighederne og frihederne for persomer, der tilhører disse mindretal, inden for lovens rammer og med respekt for staters territoriale integritet og nationale suverænitet;
som er besluttede på at gennemføre principperne, der er fastsat i nærværende rammekonvention, gennem national lovgivning og passende regeringsforanstaltninger,
er blevet enige om følgende:
Afsnit I
Artikel 1
Beskyttelsen af nationale mindretal og af rettighederne og frihederne for personer, der tilhører disse mindretal, udgør en integrerende del af den internationale beskyttelse af menneskerettigheder og falder som sådan inden for rammerne af internationalt samarbejde.
Artikel 2
Bestemmelserne i nærværende rammekonvention skal anvendes i god tro, i en atmosfære af forståelse og tolerance og i overensstemmelse med principperne for godt naboskab, venskabelige forbindelser og samarbejde mellem stater.
Artikel 3
1. Enhver person, der tilhører et nationalt mindretal, skal have ret til frit at vælge at blive behandlet som tilhørende et sådant mindretal eller ej, og dette valg eller udøvelsen af de rettigheder, der er forbundet med dette valg, skal ikke have nogen ugunstige følger.
2. Personer, der tilhører nationale mindretal, kan udøve de rettigheder og nyde de friheder, der følger af de principper, der er nedfældet i nærværende rammekonvention, individuelt så vel som i fællesskab med andre.
Afsnit II
Artikel 4
1. Parterne forpligter sig til at sikre personer, der tilhører nationale mindretal, retten til lighed for loven og lige beskyttelse i henhold til loven. I denne henseende skal enhver forskelsbehandling, der hviler på tilhørsforholdet til et nationalt mindretal, være forbudt.
2. Parterne forpligter sig til om nødvendigt at tage passende forholdsregler med henblik på inden for alle områder af det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv at fremme den fulde og effektive ligestilling mellem personer, der tilhører et nationalt mindretal, og personer, der tilhører flertallet. I denne henseende skal de tage passende hensyn til de særlige forhold, som personer, der tilhører nationale mindretal, lever under.
3. De forholdsregler, som tages i overensstemmelse med stk. 2, skal ikke anses for at være diskriminerende.
Artikel 5
1 Parterne forpligter sig til at fremme betingelserne, der er nødvendige for, at personer, der tilhører nationale mindretal, kan vedligeholde og udvikle deres kultur og bevare de vigtigste elementer af deres identitet, især deres religion, sprog, traditioner og kulturelle arv.
2. Uden at det skal have indvirkning på forholdsregler, der tages i medfør af deres almindelige integrationspolitik, skal parterne
afstå fra at føre en politik eller gennemføre nogen praksis, der går
ud på at assimilere personer, der tilhører nationale mindretal, imod
deres vilje og skal beskytte disse personer mod enhver handling, der
sigter mod sådan assimilation.
Artikel 6
1. Parterne skal tilskynde til en atmosfære af tolerance og interkulturel dialog og tage effektive forholdsregler for at fremme den gensidige respekt og forståelse og samarbejde mellem alle personer, der bor på deres territorium, uden hensyn til disse personers etniske, kulturelle, sproglige eller religiøse identitet, især inden for områderne uddannelse, kultur og medierne.
2. Parterne forpligter sig til at tage passende forholdsregler for at beskytte personer, som kan være genstand for trusler eller handlinger, der indebærer forskelsbehandling, fjendtlighed eller vold som følge af deres etniske, kulturelle, sproglige eller religiøse identitet.
Artikel 7
Parterne skal sikre respekten for retten for enhver person, der tilhører et nationalt mindretal, til forsamlingsfrihed i fredeligt øjemed, foreningsfrihed, ytringsfrihed og tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed.
Artikel 8
Parterne forpligter sig til at anerkende, at enhver person, der tilhører et nationalt mindretal, har ret til at udøve sin religion eller tro og til at oprette religiøse institutioner, organisationer og foreninger.
Artikel 9
1. Parterne forpligter sig til at anerkende, at retten til ytringsfrihed for enhver person, der tilhører et nationalt mindretal, omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage og meddele oplysninger og tanker på mindretalssproget uden indblanding fra offentlige myndigheder og uden hensyn til landegrænser. Parterne skal inden for rammerne af deres lovgivningssystemer sikre, at personer, der tilhører et nationalt mindretal, ikke bliver forskelsbehandlet med hensyn til adgangen til medierne.
2. Stk. 1 skal ikke forhindre parterne i at kræve, at radio- og fjernsynsvirksomhed eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling, der skal gives uden forskelsbehandling og på grundlag af objektive kriterier.
3. Parterne må ikke lægge hindringer i vejen for at personer, der tilhører nationale mindretal, kan oprette og bruge trykte medier.
De skal inden for de juridiske rammer for radio- og fjernsynsdrift så vidt muligt og under hensyn til bestemmelserne i stk. 1 sikre, at personer, der tilhører nationale mindretal, gives muligheden for, at de kan oprette og bruge deres egne medier.
4. Inden for rammerne af deres lovgivningssystemer skal parterne vedtage passende forholdsregler med henblik på at lette adgangen til medierne for personer, der tilhører nationale mindretal, og med henblik på at fremme tolerance og tillade kulturel pluralisme.
Artikel 10
1. Parterne forpligter sig til at anerkende, at enhver person, der tilhører et nationalt mindretal, har ret til frit og uden indblanding at bruge sit mindretalssprog privat og offentligt, mundtligt såvel som skriftligt.
2. I områder, der traditionelt eller i et større antal bebos af personer, der tilhører nationale mindretal, skal parterne, hvis disse personer anmoder derom, og såfremt en sådan anmodning svarer til et virkeligt behov, så vidt muligt søge at sikre betingelserne, som vil gøre det muligt at bruge mindretalssproget i forholdet mellem disse personer og de administrative myndigheder.
3. Parterne forpligter sig til at garantere retten for enhver person, der tilhører et nationalt mindretal, til omgående at blive underrettet på et sprog, som han eller hun forstår, om grundene til hans eller hendes anholdelse og om karakteren og årsagen til enhver sigtelse imod ham eller hende, og til at forsvare sig på dette sprog, om nødvendigt med vederlagsfri bistand af en tolk.
Artikel 11
1. Parterne forpligter sig til at anerkende, at enhver person, der tilhører et nationalt mindretal, har ret til at bruge sit efternavn (slægtsnavn) og fornavne på mindretalssproget og ret til officiel anerkendelse af dem, i overensstemmelse med reglerne herfor i deres lovgivningssystem.
2. Parterne forpligter sig til at anerkende, at enhver person, der tilhører et nationalt mindretal, har ret til på sit mindretalssprog at fremvise skilte, inskriptioner og andre meddelelser af privat karakter, der er synlige for offentligheden.
3. I områder, der traditionelt bebos af et større antal personer, der tilhører et nationalt mindretal, skal parterne inden for rammerne af deres lovgivningssystem, herunder eventuelt aftaler med andre stater, og under hensyn til deres særlige forhold, søge at vise traditionelle stednavne, gadenavne og andre topografiske betegnelser beregnet for offentligheden også på mindretalssproget, når der er et tilstrækkeligt behov for sådanne angivelser.
Artikel 12
1. Parterne skal, hvis det er hensigtsmæssigt, tage forholdsregler inden for området vedrørende uddannelse og forskning med henblik på at fremme kendskabet til deres nationale mindretals og flertallets kultur, historie, sprog og religion.
2. I denne forbindelse skal parterne bl.a. give passende muligheder for læreruddannelse og adgang til lærebøger og lette kontakter mellem studenter og lærere fra forskellige samfund.
3. Parterne forpligter sig til at fremme lige muligheder for adgangen til uddannelse på alle niveauer for personer, der tilhører nationale mindretal.
Artikel 13
1. Inden for rammerne af deres uddannelsessystemer skal parterne anerkende, at personer, der tilhører et nationalt mindretal, har ret til at oprette og drive deres egne private undervisnings- og uddannelsesinstitutioner.
2. Udøvelsen af denne ret skal ikke medføre nogen økonomiske forpligtelser for parterne.
Artikel 14
1. Parterne forpligter sig til at anerkende, at enhver person, der tilhører et nationalt mindretal, har ret til at lære sit mindretalssprog.
2. I områder, der traditionelt eller i større antal bebos af personer, der tilhører nationale mindretal, skal parterne, hvis der er et tilstrækkeligt behov herfor, så vidt det er muligt og inden for rammerne af deres uddannelsessystemer søge at sikre, at personer, der tilhører disse mindretal, har passende muligheder for at få undervisning i mindretalssproget eller for at blive undervist på dette sprog.
3. Stk. 2 i denne artikel skal gennemføres uden at være til skade for indlæringen af det officielle sprog eller for undervisningen på dette sprog.
Artikel 15
Parterne skal skabe de nødvendige forudsætninger for at personer, der tilhører nationale mindretal, kan deltage aktivt i det kulturelle, sociale og økonomiske liv og i offentlige anliggender, især dem, der vedrører dem.
Artikel 16
Parterne skal afstå fra forholdsregler, som ændrer befolkningssammensætningen i områder, der bebos af personer, der tilhører nationale mindretal, og som har til formål at begrænse de rettigheder og friheder, der følger af de principper, der er nedfældet i nærværende rammekonvention.
Artikel 17
1. Parterne forpligter sig til ikke at gribe ind i den ret, som personer, der tilhører nationale mindretal, har til at etablere og vedligeholde frie og fredelige kontakter over landegrænserne med personer, der lovligt opholder sig i andre stater, især med personer, som har samme etniske, kulturelle, sproglige eller religiøse identitet eller med hvem de deler en fælles kulturarv.
2. Parterne forpligter sig til ikke at lægge hindringer i vejen for den ret, som personer, dertilhører nationale mindretal, har til at deltage i ikke-statslige organisationers aktiviteter på nationalt såvel som på internationalt plan.
Artikel 18
1. Parterne skal bestræbe sig på om nødvendigt at indgå to- og flersidige aftaler med andre stater, især nabostater, med henblik på at sikre beskyttelsen af personer, der tilhører vedkommende nationale mindretal.
2. Parterne skal, hvor det måtte være hensigtsmæssigt, tage forholdsregler for at tilskynde til samarbejde over landegrænserne.
Artikel 19
Parterne forpligter sig til at respektere og gennemføre principperne, der er nedfældet i nærværende rammekonvention, idet de om nødvendigt kun må foretage de begrænsninger, indskrænkninger eller afvigelser, som er indeholdt i internationale juridiske instrumenter, især konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, i det omfang, de vedrører de rettigheder og friheder, der følger af nævnte principper.
Afsnit III
Artikel 20
Ved udøvelsen af de rettigheder og friheder, der følger af principperne, der er nedfældet i nærværende rammekonvention, skal enhver person, der tilhører et nationalt mindretal, respektere den nationale lovgivning og andres rettigheder, især dem, der vedrører flertallet eller andre nationale mindretal.
Artikel 21
Intet i nærværende rammekonvention skal fortolkes som medførende nogen ret til at indgå i nogen aktivitet eller udføre nogen handling, der strider mod grundlæggende folkeretlige principper og især staters suveræne ligestilling, territoriale integritet og politiske uafhængighed.
Artikel 22
Intet i nærværende rammekonvention skal fortolkes som en begrænsning
i eller afvigelse fra nogen af de menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder, som måtte være tilsikret i henhold til en kontraherende parts lovgivning eller i henhold til nogen anden overenskomst, som den er part i.
Artikel 23
De rettigheder og friheder, der følger af principperne, der er nedfældet i nærværende rammekonvention, skal i det omfang, de er genstand for en tilsvarende bestemmelse i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder eller i protokollerne hertil, forstås således, at de svarer til sidstnævnte bestemmelser.
Afsnit IV
Artikel 24
1. Europarådets Ministerkomite skal overvåge de kontraherende parters gennemførelse af nærværende rammekonvention.
2. De parter, som ikke er medlemmer af Europarådet, skal deltage i gennemførelsesmekanismen, i overenstemmelse med regler, der senere skal fastlægges.
Artikel 25
1. Inden for en periode af et år, der følger efter nærværende rammekonventions ikrafttræden for så vidt angår en kontraherende part, skal sidstnævnte fremsende fuldstændige oplysninger til Europarådets generalsekretær om de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der er taget for at gennemføre principperne i denne rammekonvention.
2. Derefter skal hver part periodevis, og når som helst Ministerkomiteen anmoder herom, til generalsekretæren fremsende sådanne yderligere oplysninger, der er af betydning for gennemførelsen af denne rammekonvention.
3. Generalsekretæren skal fremsende de oplysninger, der modtages i henhold til denne artikel, til Ministerkomiteen.
Artikel 26
1. Ved vurderingen af hensigtsmæssigheden af de forholdsregler, der er taget af parterne for at gennemføre de principper, der er nedfældet i denne rammekonvention, skal Ministerkomiteen bistås af en rådgivende komite, hvis medlemmer skal have anerkendt ekspertise inden for området vedrørende beskyttelse af nationale mindretal.
2. Sammensætningen af denne rådgivende komite og forretningsordenen herfor skal fastlægges af Ministerkomiteen inden for en periode af et år, der følger efter ikrafttrædelsen af denne rammekonvention.
Afsnit V
Artikel 27
Nærværende rammekonvention skal stå åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater. Indtil den dato, hvor konventionen træder i kraft, skal den også stå åben for undertegnelse af enhver anden stat, der er indbudt hertil af Ministerkomiteen. Den skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.
Artikel 28
1. Nærværende rammekonvention træder i kraft den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på 3 måneder efter den dato, på hvilken 12 medlemsstater af Europarådet har udtrykt deres samtykke til at være bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 27.
2. For enhver medlemsstat, der på et senere tidspunkt erklærer sig enig i at være bundet af rammekonventionen, træder denne i kraft den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på 3 måneder efter datoen for deponeringen af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet.
Artikel 29
1. Efter nærværende rammekonventions ikrafttræden og efter at have rådført sig med de kontraherende stater kan Europarådets Ministerkomite, ved en flertalsbeslutning, som omhandlet i artikel 20 d i Europarådets statut, indbyde enhver stat, der ikke er medlem af Europarådet, og som har været indbudt til at undertegne konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 27, men som endnu ikke har gjort det, samt
enhver anden ikke-medlemsstat, til at tiltræde konventionen.
2. For enhver tiltrædende stat træder rammekonventionen i kraft den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på 3 måneder efter datoen for deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet hos Europarådets generalsekretær.
Artikel 30
1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse eller for deponering af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument angive det område eller de områder, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig, på hvilke nærværende rammekonvention skal finde anvendelse.
2. Enhver stat kan når som helst derefter ved en erklæring, der stiles til Europarådets generalsekretær, udstrække nærværende rammekonventions anvendelsesområde til et hvilket som helst andet område, der er nævnt i erklæringen. Med hensyn til sådanne områder træder rammekonventionen i kraft den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på 3 måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan erklæring.
3. Enhver erklæring, der afgives i henhold til de to forestående stykker, kan med hensyn til ethvert område, der er anført i en sådan erklæring, tilbagetrækkes ved en notifikation stilet til generalsekretæren. Tilbagetrækningen får virkning fra den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på 3 måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af notifikationen.
Artikel 31
1. Enhver stat kan til enhver tid opsige nærværende rammekonvention ved at afgive en notifikation herom stilet til Europarådets generalsekretær.
2. En sådan opsigelse får virkning fra den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på 6 måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af notifikationen.
Artikel 32
Europarådets generalsekretær skal underrette medlemsstaterne af Rådet, andre stater, der har undertegnet rammekonventionen, og enhver stat, der har tiltrådt nærværende rammekonvention, om:
a enhver undertegnelse;
b deponeringen af ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument;
c enhver ikrafttrædelsesdato for nærværende rammekonvention i overensstemmelse med artiklerne 28, 29 og 30;
d ethvert andet dokument, notifikation eller meddelelse vedrørende nærværende rammekonvention.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne rammekonvention.
Udfærdiget i Strasbourg, den 1. februar 1995 på engelsk og fransk,
idet de to tekster har samme gyldighed, i et eksemplar, som vil
blive deponeret i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær sender bekræftede kopier til enhver af Europarådets medlemsstater og til enhver stat, som er blevet indbudt til at undertegne eller tiltræde nærværende rammekonvention.Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos Europarådets generalsekretær den 22. september 1997.
Rammekonventionen trådte i medfør af artikel 28, stk. 1, i kraft den 1. februar 1998 for Danmark og følgende andre medlemsstater af Europarådet: Cypern, Estland, Finland, Kroatien, Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Moldova, Rumænien, San Marino, Den Slovakiske Republik, Spanien, Tyskland og Ungarn.
Endvidere har følgende lande med virkning fra de anførte datoer ratificeret konventionen:
Italien ........................................... 1. marts 1998
Liechtenstein ..................................... 1. marts 1998
Den Tjekkiske Republik ............................ 1. april 1998
Ukraine ........................................... 1. maj 1998
Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland ...................... 1. maj 1998
Der er i forbindelse med ratifikationen afgivet erklæringer som følger:
Danmark: Erklæring om, at rammekonventionen skal gælde for det tyske mindretal i Sønderjylland.
Estland: Erklæring om, at Estland forstår udtrykket »nationale mindretal«, som ikke er defineret i rammekonventionen, som de statsborgere i Estland, der bor på Estlands territorium; som opretholder langvarige, faste og vedvarende forbindelser med Estland; som adskiller sig fra estere på baggrund af deres etniske, kulturelle, religiøse eller sproglige kendetegn, og som er ledet af en interesse i sammen at bevare deres kulturelle traditioner, religion eller sprog, som udgør grundlaget for deres fælles identitet.
Liechtenstein: Erklæring om, at især art. 24 og 25 i rammekonventionen skal forstås under hensyn til, at der ikke eksisterer nogen nationale mindretal i rammekonventionens betydning på Fyrstendømmet Liechtensteins territorium. Liechtenstein betragter dets ratifikation af rammekonventionen som en solidaritetshandling under hensyn til konventionens formål.
Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien: Erklæring om, at udtrykket »nationale mindretal« i rammekonventionen anses for identisk med udtrykket »nationaliteter«, der anvendes i Republikken Makedoniens forfatning og love. Bestemmelserne i rammekonventionen vil blive anvendt på de albanske, tyrkiske, vlakhiske, romaniske og serbiske nationale mindretal, der bor på Republikken Makedoniens territorium.
Tyskland: Erklæring om, at rammekonventionen ikke indeholder nogen definition af begrebet nationale mindretal, hvorfor det påhviler de enkelte kontraherende parter at afgøre, hvilke grupper konventionen skal anvendes på efter ratifikation. Nationale mindretal er i Tyskland danskerne med tysk statsborgerskab og medlemmerne af det sorbiske folk med tysk statsborgerskab. Rammekonventionen vil også blive anvendt på medlemmer af de etniske grupper, der traditionelt er bosat i Tyskland: friserne med tysk statsborgerskab og sinti og romanier med tysk statsborgerskab.
Udenrigsministeriet, den 23. april 1998
Niels Helveg Petersen