Forståelse er en rejse ind i den andens land
Forståelse er vejen til respekt. For den kolonialistisk indstillede er magtudøvelsen central.
Sæler i grønlandske omgivelse
Jeg kan ikke forstå grønlandsk. Når man omgås inuit, er deres modersmål en del af sindelaget. Selv om jeg har et motto: “Forståelse er en rejse ind i den andens land”, så ved jeg som partsrepræsentant for inuit i Danmark, misforståelserne eksploderer imellem os. Ikke blot mellem mig som partsrepræsentant og forvaltningen, men også mellem min klient og mig.Mine fire år i Grønland indebar ikke, at jeg “lærte mig grønlandsk”; en otte timers arbejdsdag, lyst til at lære mennesker at kende på værtshuse og andre steder var gode, gangbare undskyldninger. Jeg kunne jo ikke bare sætte mig på numsen og lære mig grønlandsk, selv om jeg egentlig også dengang gerne ville. Jeg havde ikke kræfterne. Som ansat i Naalakkersuisuts forvaltning ville det have været passende dengang, om der var et tilbud til os danske indenfor arbejdstiden, mente jeg.,
Hvis jeg, der var 63 til 67 i perioden, var et enestående tilfælde, ville dette indlæg naturligvis have været totalt overflødigt. Men hvis vi skal kolonialismensfortsættelse til livs, så er forståelse vejen.
I min gymnasietid lærte vi norsk og svensk. Det er nok en saga blott. Men dannelse og forståelse hænger sammen. Hvad med at en massiv undervisning i grønlandsk sprog og kultur for danskere i Danmark og i Grønland.
Maskinoversat fra dansk til grønlandsk, AI:
Kalaallisut ilinniarit.
Paasisinnaaneq tassaavoq ataqqinninnermut aqqut. Kolonialistimik eqqarsartaatsimut oqartussaaqataaneq atuineq qitiuvoq.
Kalaallisut paasisinnaanngilara. Inuit attaveqarfigigaanni nunap oqaasii eqqarsartaatsimut ilaasarput. Naak oqariartuuteqaraluarlunga: “Paasinninneq tassaavoq allap nunaanut angalaneq”, Danmarkimi inuiaat pillugit partiimi sinniisutut nalunngilara akornatsinni paaseqatigiinnginneq qaartartoq. Partiimi sinniisutut uanga aamma aqutsisoqarfiup akornanniinnaanngitsoq, aammali klientip uangalu akornanni. Ukiuni sisamani Kalaallit Nunaanniinnera isumaqanngilaq “kalaallisut ilinniarsimallunga”; ulloq suliffiusoq akunnerni arfinilinni, pub-ini sumiiffinnilu allani inuit ilisarisimalerniarlugit kissaateqarneq pitsaasunik, aqqusaarneqarsinnaasunik pissuteqarsimapput. Uanga kisiat issiasinnaasimanngilanga kalaallisut ilinniarlunga, naak taamani assut kissaateqaraluarlunga. Nukissaq ajorpunga. Kalaallit aqutsisoqarfianni sulisutut taamanikkut pissusissamisoorsimassagaluarpoq sulinerup nalaani uagutsinnut danskinut neqerooruteqartoqarsimappat, isumaqarpunga.
Uanga taamani 63-iniit 67-inut ukiulik immikkut ittumik suliaqarsimagaluarlunga, taava una allaaserisaq soorunami tamakkiisumik atortussaanngitsuussagaluarpoq. Kisianni kolonialismep ingerlateqqinneqarnera unitsissagutsigu, taava paasinninneq tassaavoq aqqutissaq.
Gymnasiami atuarninni qallunaatut svenskisullu ilinniartarpugut. Taanna siornatigut pisimasuuvoq. Kisianni ilinniagaqarneq paasinninnerlu ataqatigiipput. Kalaallit oqaasiinik kulturiannillu danskinut Danmarkimi nunatsinnilu massakkorpiaq ilinniartitsisoqarnissaa qanoq ippa.