Jonas Christoffersen

Var Grønland et retligt særtilfælde?

Jonas Christoffersen siger i Kristeligt Dagblad 29. august, side 3, at reglerne om samtykke  skulle have været helt anderledes i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne end i dag. Det er næsten rigtigt. Men hvad  var  gældende ret dengang?

Efter Grundloven af 1953 var Grønland en  rigsenheden med status som amt, og en slags administrativ særstilling, ikke et retligt tomrum.

Sammenlign derfor Grønlands Amt med fx Thisted Amt i 1975: Hvis en læge i Thisted ikke kunne indsætte en spiral i en pige uden hendes eller hendes forældres samtykke, må spørgsmålet være, hvilken særlig grønlandsk retsregel der skulle give en læge ret til at gøre det i Grønland?

At unge kunne få antikonceptionsvejledning uden forældrenes samtykke, er ikke nødvendigvis det samme som hjemmel til et fysisk legemsindgreb.

Legalitetsprincippet, saglighed, proportionalitet og andre grundsætninger var  gældende ret i Grønland.

Derfor bør diskussionen ikke blot handle om, at »reglerne var anderledes dengang«. Den bør handle om hvilke regler der faktisk gjaldt – og om den grønlandske særstilling omfattede netop retten til at foretage et sådant indgreb uden samtykke.

Hvis den gjorde, bør den retlige hjemmel kunne findes. Det kan den ikke. Derfor må Jonas Christoffersen præcisere, om lægers legemsindgreb på grønlændere uden samtykke skulle have været mere lovlige end tilsvarende i Brønderslev.

Grønlandsk maskinoversat version:

Spiral pillugu suliaq: Eqqarsaatigilluakkamik erseqqissaanerulaartariaqarputit, Jonas Christoffersen

Kalaallit Nunaat inatsisitigut immikkut inissisimava?

Jonas Christoffersenip Kristeligt Dagblad-imi 29. augustimi, qupperneq 3-mi, oqaatigaa akuersissuteqarnissamut malittarisassat 1960-ikkut, 1970-ikkut aamma 1980-ikkut ullumikkornit allaanerujussuusimasut. Tamanna ilaatigut ilumoorpoq. Kisianni taava: taamanikkut inatsisitigut atuuttoq sunaava?

1953-imi tunngaviusumik inatsit atuutilermat Kalaallit Nunaat naalagaaffeqatigiinnermi ataatsimoortumi amt-itut inissisimavoq, aammalu allaffissornikkut immikkut inissisimalluni. Kisianni inatsisitigut inoqanngitsuuneqanngilaq.

Taamaattumik Kalaallit Nunaata Amtia assersuutigalugu 1975-imi Thisted Amt-imut sanilliunneqarsinnaavoq: Thisted-imi nakorsap niviarsiaqqamut spiraliliisinnaanngippat, taassuma nammineq imaluunniit angajoqqaavisa akuersiteqqaarnagit, taava apeqqutaalerpoq Kalaallit Nunaanni nakorsap taamaaliornissamut immikkut inatsisitigut tunngavissaqartinneqarnersoq.

Inuusuttut angajoqqaavisa akuersissuteqaqqaaratik kinguaassiuutinut tunngatillugu pinaveersaartitsinermut siunnersorneqarsinnaanerat, nammineq timikkut iliuuseqarfigineqarnissamut inatsisitigut tunngavissamik isumaqanngilaq.

Inatsisinut tunngavissaqarnissamik piumasaqaat, pissusissamisoortumik tunngavilersorneq, naleqquttuunerlu kiisalu tunngaviit allat aamma Kalaallit Nunaanni atuupput.

Taamaattumik oqallinneq imaallaat imatut pineqassanngilaq, »taamanikkut malittarisassat allaanerusimammata«. Apeqqutaasariaqarpoq taamanikkut inatsisit suut atuunnersut – aamma Kalaallit Nunaata immikkut inissisimanera taamatut akuersissuteqanngitsumik timikkut iliuuseqarfigineqarnissamut immikkut pisinnaatitsinersoq.

Taamaassimappat, inatsisitigut tunngavissaq nassaarineqarsinnaasariaqarpoq. Taamaattoqanngilaq. Taamaattumik Jonas Christoffersenip erseqqissartariaqarpaa, Kalaallit Nunaanni inuit akuersissuteqarnagit nakorsanit timikkut iliuuseqarfigineqarnissaat Brønderslev-imi tilsvarende iliuuseqarnernit inatsisitigut akuerisaanerusimanersoq.